Lær mig at kende.
Mit navn er Nanna, jeg er 34 år og jeg bor på Frederiksberg sammen med min kæreste. Jeg er uddannet i Film- og Medievidenskab og Visuel Kultur.
Min tilgang til fotografering er at være nysgerrig og undersøgende. Jeg elsker at lege med nye vinkler og udtryk, så resultatet ikke er generisk og standard. Det er derfor vigtigt at min stil stemmer overens med jeres.
For mig er fotografering noget, der kan få os til at rejse og fange øjeblikke vi for altid vil kunne huske. Tænk på hvordan et billede kan skabe glæde, tårer eller latter. Når man ser på et billede handler det ikke altid kun om det man ser, men også det man ikke ser. For et fotografi skaber følelser og fremkalde minder.
Jeg stræber efter at fange de spontane øjeblikke. De ord jeg stræber efter er autentisk og naturlig. Dette betyder ikke at man ikke må kigge ind i kameraet og smile, men at hele oplevelsen er afslappende og sjov, hvilke afspejler sig i det endelige resultat.
Jeg vil elske at høre mere om jeres familie eller bryllup (eller noget helt andet). Så hvis I vil tænker, at jeg kunne være den, der skal forevige denne tid, så skal I endelig ikke holde jer tilbage.